Foredrag

Frank knudsen foredrag

Trivsel – det giver vi hinanden

Et oplæg om kollegaskab, kommunikation og stærkt samarbejde

Vi kan ikke ændre alle vilkår på en arbejdsplads. Men vi kan altid vælge, hvordan vi møder dem – og hvad vi selv bidrager med. I dette energiske og praksisnære foredrag tager Frank afsæt i forskellen mellem det, vi ikke kan kontrollere – og det, vi faktisk kan tage ansvar for i samarbejdet med hinanden.

Fokus er et centralt omdrejningspunkt. Det, vi giver opmærksomhed, giver vi energi. Når fokus samler sig om begrænsninger, frustrationer og det, vi ikke kan ændre, drænes fællesskabet. Når fokus i stedet rettes mod det, vi kan påvirke, opstår der handlekraft, engagement og bedre samarbejde. Små fokusforskydninger kan gøre en mærkbar forskel for både stemning, trivsel og resultater.

Frank Knudsen skaber et stærkt fundament for at øge trivsel og godt samarbejde hos jer. Som Frank siger: “Trivsel opstår ikke af sig selv. Det er noget vi giver, tager ansvar for og skaber”. Det skabes i hverdagen. I relationerne. Kommunikation handler om at tale med hinanden – ikke om hinanden – det styrker tillid og samarbejde.

Oplægger stiller skarpt på lytning – en kommunikativ superpower og en af de mest afgørende forudsætninger for godt samarbejde. Lytning er ikke en blød værdi, men en grundlæggende relationel kompetence. Når vi lytter med nysgerrighed og oprigtig interesse, skaber vi rum for dialog, fælles forståelse og et mere velfungerende kollegaskab.

Med udgangspunkt i genkendelige situationer fra hverdagen viser Frank, hvordan trivsel og arbejdsglæde ofte afgøres i de små øjeblikke – ikke i de store strategier.

Den gode kollega – er det én vi venter på, eller én vi selv er?


Frank knudsen foredrag

Konflikter skal ikke undgås – de skal håndteres

Et oplæg om konflikthåndtering, udvikling og ansvar.

Mange konflikter udspringer af samtaler som aldrig har fundet sted! De bunder i det, vi kan kalde konfliktskyhed. Konfliktskyhed kan opstå hos enkeltpersoner, men i høj grad også præge teams eller hele virksomheden. Det kommer ofte til udtryk igennem det, Frank Knudsen kalder cappuccino-kultur. Hvor man taler om hinanden fremfor med hinanden. Hvor man glemmer at være nysgerrige på hinanden og rygtedannelse kan kvæle det gode psykiske arbejdsmiljø.

Frank folder begreber som intentionel lytning, mentalisering og klar kommunikation ud – redskaber, der hjælper os fra konflikt til samarbejde. Frank giver indsigt i, hvordan menneskelige behov og psykologisk tryghed skaber tillid og styrker relationer. Disse er afgørende for, hvordan vi håndterer konflikter. De giver os mulighed for at reagere konstruktivt fremfor instinktivt, når situationer bliver udfordrende.

I dette foredrag viser Frank Knudsen, at sund konflikthåndtering starter hos os selv. Er jeg klar - eller er jeg kapret? Når vi er kapret, reagerer vi automatisk. Når vi er klar, kan vi forstå intentionen bag den andens ord og adfærd.

Oplev et engagerende og nærværende foredrag, der giver indsigt, ansvar og konkrete værktøjer til stærkere relationer og sund konflikthåndtering. Der er masser genkendelige eksempler fra hverdagen, som gør, at I kan koble foredraget direkte til jeres arbejdsplads.


Frank knudsen foredrag

Fra “frygt for fiasko” til “chance for succes”… Sådan håndterer du præstationspres

  • Mange unge mennesker oplever, at de skal være perfekte. Når der skal præsteres foran andre, kommer tanken om, at tingene måske ikke er perfekte, let til at fylde. De ængstelige tanker om uformåenhed går i hak, og de påtrængende negative følelser om utilstrækkelighed kan være svære at slippe. Den kropslige uro kan virke selvforstærkende på tanker og følelser. Nervøsitet bliver til frygt, som erstattes af angst. Fokus forsvinder, og klappen går ned. Det hele modarbejder den unges forberedelse, performance og selvværd.
  • Frank Knudsen har i årevis støttet unge mennesker i at håndtere pres. Både som underviser i elitesport men også som coach. I dette foredrag giver han unge mennesker indsigt i- og redskaber til at håndtere præstationsangst. Han piller begreberne eksamensangst og den sorte klap fra hinanden og anskuer, hvad der egentlig er positivt ved sådanne situationer.
  • Frank møder de unge i øjenhøjde. Her er ingen tørre teorier og løftede pegefingre. I stedet er der humor, energi, øvelser og værktøjer til brug i dagligdagen.
  • Dette foredrag/oplæg er målrettet studerende, der har brug for redskaber til at stå stærkere under pres, fx til at lære at håndtere deres eksamensangst eller generelt til at styrke dem i situationer, hvor der er fokus på præstation og bedømmelse.

Kontakt og booking

Frank Knudsen

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.